Go aften Skandinavien

Samuel henter SRSA personale i Khartoums lufthavn (hvor pokker er de mon??)

En hilsen fra os i det varme. Der råder ro over det lille hjem. De to jeg deler seng med ligger i ske og det er bare hundene og jeg som holder natten ung. Joakims vækkeur ringer om et par timer, hvor han skal køre E i lufthavnen. Han forlader os andre missionærere efter fem måneders tro tjeneste. Kedeligt for han er en skøn fyr. Således bød Räddningsverket på indisk middag i aften, da vi også skulle velkomme og tage imod L, som ankom efter sit leave og som skal videre ned til Kardugli. Det bliver en hel del lufthavnsbesøg denne uge. På onsdag kommer to af logistik-drengene tilbage og på torsdag kommer vores chef. Der er lidt kibbutz-känsla over det hele - folk kommer og går. Men det er faktisk ret hyggeligt. Der sker lidt i huset...
Samuel har som skrevet tidligere været syg. Ved ikke rigtigt om det er hans to hjørnetænder som driller eller om de bare ser til at trykke på nu hvor immunforsvaret er lavt. Måske er det AC'en eller en influenza ting...? Faktum er at idag er første dag har tager mod fast føde, til hans mors store frustration har han nemlig knapt ville spise noget i flere dage. Jeg bliver SÅ stresset når han ikke spiser... Det har været frygtelige nætter med mere vågen- end sovetid. Man føler sådan med ham og kan bare ikke gøre nogenting andet end at trøste.
Som Joakim skrev så var jeg og L på ekskursion til den store Omdurman Shuk i lørdags og jeg skal hilse og sige at det var en rigtigt 'PERS'... Det var en rædselsfuld oplevelse. Jeg handlede næsten ingenting og det siger ikke så lidt om hvor rædselsfuldt det var. Allerede da jeg steg ud af bilen efter at havde siddet i kø i en time og i trængsel med en masse stakkels heste og æsler samt en fandens masse biler, i en vel airconditioned bil, var jeg ved at dø da varmen slog mig omkuld. Vi havde en local fyr med som skulle være vores 'close protection' og vores turguide. Vidste bare med det samme at det skulle blive en dårlig shopping dag. Kunne simpelthen ikke koncentrere mig, der var bare for meget araber-stemning, lidt for 'tense' stemning, for få andre som ikke var arabere eller sudanesere- altså helt klart for ikke-turistet. Så ikke skyggen af nogen anden internationel på markedet. Der var sikkert masser at handle, og det meget meget lidt jeg købte var så billigt af ingen gang jeg behøvede at forhandle om prisen, hvilket ellers er mit parademoment. Og jeg som elsker markeder... Ved ikke hvad det var, men for første gang mens vi gik rundt der, fik jeg hardcore hjemmelængsel. Det var ligesom en helt anden verden end den vi møder her i kvarteret. The real thing - sort of.... Var ubeskrivelig lettet og glad da jeg kom hjem og min kære familie mødte mig i haven og min elskede lille Mulle kom mig næsten løbende i møde, som havde han ligefrem savnet mig (det havde han nu ikke haft tid til for pappa havde budt ham på italiano is på Ozone, hvilket han sjovt nok godt kunne spise....!!!!) - det føltes virkelig som at komme hjem...
På den absolut gode side så sidder jeg i skrivende stund og projekterer for vores forestående RR (rest and recreation... seks dages betalt miniferie som vi har hver 8. uge) og vores rigtige ferie når Fanny og Wilma kommer i juledagene. Det hælder mod Uganda nu i oktober, noget super lyxxx-resort kombineret med noget safari-løve, giraf, gorilla-noget, tror jeg... og Kenya i juledagene... Men som sagt alt er på projekteringsstadiet, så vi får vel se hvad det hele bliver til. Men det er dejligt at have noget at glæde sig til.
Nej, nu skal jeg give efter for den påtrængende træthed og ligge mig på langs... Man bliver overraskende træt af at være lyx-haus-frau....