Etiopien på godt og ondt

Etiopien - ucencureret

Etiopen, hvor skal jeg begynde? Måske 2400 m over havets overflade i Addis Ababa - Etiopiens kapital. Eller snarare nærmere normale højder hjemme i Khartoum hvor vi forsøgte at forberede turen så godt vi kunde via nettet, hvilket ikke var helt let. Det var svært at få et overblik over hvad som var værd - og muligt at se indenfor en rimelig afstand af Addis på de få dage vi havde til rådighed. Og at opdrive rejsebøger på et sprog jeg forstår her er ikke nogen option. Ikke så meget klogere ankom vi til Addis i søndags. Hjemmefra havde jeg forsøgt at booke hotel, men alle store hoteller, med navne man genkendte viste sig at være bookede. Jeg fornemmede at der måtte være et eller andet i Addis just de dage - og det var der. 'The world beauty contest'(kunne det ikke bare have varet en eller anden kedelig verdens kongress for gamle tykke mænd? Man følte sig jo lidt gammel, småfed og slidt i spejlingen med disse alle smukke og smekre kvinder!!). Det betød at vi havnede langt udenfor byen den første nat på et ikke særligt tiltalende hotel. Hen af aftenen tog vi ind til Addis for at rekognicere efter et alternativ til hotellet vi boede på, men forgæves. Alt booket de næste to dage. På et andet hotel stødte vi på en gruppe danskere på rundrejse og jeg skyndte mig naturligvis at spørge tourlederen om råd om hvad som kunne være værd at ligge tid på uden for Addis, nu mens alle de gode hoteller alligevel var bookede. 'Nasareth' (ikke at forveksle med Nasareth i Israel;-)) forlød det, som et godt alternativ. Aftenen tilbragte vi inde i byen, som kunne have ligget hvor som helst i Afrika. Snart forstod vi at byen på flere måder adskilte sig fra Khartoum, ikke bare ved at have asfalterede veje og en masse butikker, men også ved at være langt mere 'tense' i sin natur. Vi mødte ingen andre vesterlændinge, ingen andre mennesker fra vores del af verden. Vi blev invaderet af mennesker som ville sælge os alt fra verdenskort til lommetørklæder og tyggegummi, for ikke at tale om uanede mængder tiggere i alle afklædninger. Tiggere - ja, det er et fænomen jeg har det meget vanskeligt med. Jeg synes at det på alle måder er heartbreaking, en særlig omtanke og omsorg for de med små børn på ryggen, handicappede, gamle - ja, pu ha ikke let! At møde så 'lidt' når man selv er et sted i sit liv hvor man faktisk har mere end man plejer og i mødet med dem - virkelig forstår at vi har hele verden i vores hænder, muligheder, alternativer, resurser - for ikke at tale om noget så eksistentielt som en seng at sove i og mad på bordet. Samtidig som jeg ved at både her i Sudan og i Addis er tiggeriet helt organiseret. Det er små virksomheder, de tiggende arbejder for nogen, de får måske, hvis de er heldige, en brøkdel af den sum de indbringer - og det gør det lettere at leve med at man ikke kan give alle. Men ja, hvad kan man sige andet end - heartbreakning! Konstant fandt jeg mig selv krammende om min taske, kiggende på Samuel, på Joakim - for at se om de var okay - om alle vores egendele var med os, på vagt, alert - jeg følte mig virkelig sårbar - lidt truet, intimideret, begloet, som om de aldrig havde set et hvidt menneske og fremfor alt et hvidt barn. Kiggende på Joakim - spurgte jeg ham om han troede at vi befandt os i et 'forkert kvarter'? Men vi var bare inde i kernen af Addis på en søndag aften. Erko følte vi begge to - at Addis skulle vi kunne ligge bag os ret let.

Markedet

I håb om at se mere av 'Etiopien' og en mindre aggresiv atmosfære, blev vi mandag morgen hentet af chauførren, som kørte os hjem fra byen søndag aften og som givetvis kunne fragte os til Nasareth. Naturligvis var det hans bror (og ham) som kom og naturligvis var prisen ikke som først lovet. Det sædvanlige hussle, trætsomt! Eftersom jeg længe har ligget i ret hård træning hvad angår just 'hussling' og finder mig selv i super form, så svarede vi iskoldt op på de nye vilkår selvom vi stod med vores 10 tasker og ikke havde nogen steder at være. Vi fik som vi ville og de 100 km til vores nye destination påbegyndtes. Det tog fire timer! Brist på infrastruktur, for meget trafik, en bil som ikke engang med meget kærlighed fra en god mekaniker skulle have haft skyggen af en chance for at gå gennem syn. Det Etiopien vi fik at se var et ret goldt landskab, lidt bjerge, en natur som kunne have ligget lidt hvor som helst, ingenting storslået på nogen måde. Chaufførens bror - altså ham som kørte os dagen inden, havde lovet os at booke rum på 'The Safari Lodge' i byen som danskerne anbefalende som 'the place to be'. Overraskende nok havde han ikke gjort det... Og overraskende nok var også det fuldbooket. Hvilken fantastisk følelse det var i maven efter de svedige fire timer og med en Lillmulle som havde været så god og tålmodig i sin fars skød, men som til slut blev overvældet af samme køresyge som hans mor lider så frygteligt af og kastede op på hele sig, sin far og i bilen. Jeg havde bare lyst til at tude. Efter meget besvær fik vi plads på et hotel i nærheden og et løst løfte om måske at kunne få et rum på Safari Lodgen dagen efter. Som plaster på såret bookede vi suiten på det hotel - en kæmpe lejlighed med en giga-sized seng og et badeværelse med en sådan jacuzi- damp-agtig kæmpe-ting på badeværelset - og en 30 L varmvandsbeholder! Suk! Det er et slående billede på Afrikas hele egen-logik. Ingen logik, ingen tanke. Uden det varme bad vi havde set så meget frem imod, begav vi os ud i byen Nasareth. Om vi havde syntes at vi følte os lidt småbetragtede i Addis var det ingenting i forhold til hvordan 'läget' var her i byen. Det her var 'the real thing'. Et ucensureret Afrika. Promiskuøst letpåklædte kvinder, høj musik og dans i gaderne, LEBEN i ordets bogstaveligste forstand. Og skæve, høje, drucked mænd - så det er svært at beskrive det med ord. Jeg har aldrig set noget lignende. Kender ikke det danske ord for det de tygger - men Joakim kalder det 'KAT' på svensk.

KAT-tyggende drenge

De var altså helt 'j*vla' skæve i ansigterne af at have så meget i munden, tænder som var så godt som væk, ætsede væk, øjne som rullede rundt i hovedet som gummibolde og fremfor alt - alle så ud som om de havde det vildeste 'grineflip' - I sammenligning fik det Christiania til at fremstå som verdens mest uskyldige plads på jorden. I al denne glæde og dans, fandes det også en vrede og en masse aggression. Vi så på disse dage mere end 10, tror jeg, korporlige slåskampe voksne mænd imellem, ved højlys dag, på gaderne. Super skræmmende - kan måske tænkes at have lidt at gøre med den lette tilgang til KAT....?Dagen efter fik vi plads på Safari Lodgen og hvor fantastisk det var! Hvilken oase, hvilket sted!

Joakim slapper ved poolen

En helt lille paradis midt i hele alting. Vi forkælede os selv ved poolen, drak drinks og spiste helt guddommelig mad. Vi sneg os forsigtig ud i virvaret og shoppede lidt om eftermiddagen. For shopping skal der jo til - ellers er det ikke ferie for mig. Generet må man sige at der også var fantastiske ting ved det lille Etiopien vi så. Maden var som sagt helt himmelsk, priserne tiltalende og som man tænker sig Afrikapriser (- ikke som i Khartoum), vejret - var pragtfuldt. Varmt men slet slet ikke som her. Bare 33 grader og klar frisk vind. Og ikke helt dumt, trods al den spændte stemning - at være et sted hvor mænd og kvinder faktisk ses sammen - hygger sig, er sammen som ligeværdige individer.

På etiopisk restaurant

Torsdag morgen gik tilbageturen mod Addis, på helt anden vis end udturen, med Lodgens ordentlige chauffør tilbage til Addis i noget der faktisk lignede en bil. Lodgen havde været os behjælpelige med at booke rum på Sheraton så alt var ordnet og klart. Sheraton var det mest luksuriøse hotel jeg nogensinde har været på. (Tak og lov for UN discount rates) Så stort at det var svært at begripe, 5 restauranter, 4 barer, thesaloner, diskoteker, forretninger og alt i paladsagtig stil. Det var som at komme til en anden verden. Tanken slog os at alle de som har rekommenderet os Addis som 'sooooooo nice', har nu aldrig været udenfor paradiset Sheratons beskyttede vægge. Faktum tilbagestod - Sheraton var virkelig nice. En kæmpe opvarmet pool (det var jo bare 33 grader i luften:-))) bassinger med springvand, små haver, en super legeplads til børnene. Ja, vi luxede den 'for real' - og syntes at vi virkelig havde fortjent det efter en tur som på mange måder havde været lidt en blandet landhandel. Safari Lodgen i Nasarath, Sheraton i Addis og måske en mere velordnet rundrejse i et fascinerende og lidt ubegribelig Etiopen kan sagtens komme på tapetet i fremtiden. Vi er, trods alt ikke færdige med Etiopien.

Hjemme ventede to noget apatiske hunde på policeskolen. Gensynsglæden var ikke sådan ligefrem overvældende. Men det forlød at 'jo, de havde haft det godt, i følge S. Inden Joakim tog Boycutt ud af hundegården, havde han taget 8 store flåter af ham. Hjemme i lejligheden ventede et ret uhyggeligt syn. Vi fandt et sted mellem 40 og 60 flåter på dem hver især. De var OVERALT. I ørerne, mellem poterne og alle de steder som de plejer at være. Vi er med andre ord lidt urolige for hundene. I morges da Samuel vækkede mig kl 04, syntes jeg at der havde bredt sig en mild varm lugt af hunde høm høm... Og meget rigtigt. Boycutt havde overskidt Joakims kontor, vægge, døre, hundeburet som står derinde var sprøjtelakeret med skidt. Det tog os næsten to timer at få det hele rent og her lugter stadig -ja, af skidt!. Ved ikke om der er nogen sammenhæng, men vi har dem under tryg observation de næste dage. Og en alvorlig snak venter med dem på hundeskolen om et virkelig alvorligt problem, som måske ud over dårlige træningsmetoder, kan være medvirkende årsag til at de ikke kan få deres hunde til at fungere.
Nej, nu igang med lørdagen - vores sidste fridag inden endnu en Khartoums'k uge venter. Helt i orden at være hjemme igen. Og hvor vi havde talt om at, vi begge var lidt usikre på hvordan det skulle være at komme tilbage til det liv, som savner alt det som tydeligvis skulle findes i Etiopien, så må vi begge indrømme at følelsen af at tilbagevende til det åbenbart trygge og 'dovne' Sudan var mere end okay faktisk, trods grusveje, den svigende hede, de dyre priser og afsavnet af en masse af de ting vi værdsætter.